Anders Brandt er en gennemgarvet troubadour, der har spillet de danske musikalske værtshuse tynde, og hver gang er du garanteret en fantastisk stemning og skålende skrålende sing-along for fuld udblæsning. Han spiller alt det gode der binder folket sammen i begejstring og nostalgi, fra Gasolin og John Mogensen til Creedence Clearwaters, The Beatles og mange flere.
Denne sommer har det det dog virkelig taget fart med Anders’ egen musik, bl.a. via “uncover music”
Foruden det velkendte og højt elskede repertoire, har Anders selv skrevet en del musik. I den forbindelse har han optrådt sammen med Ronni Garner og Linse Kessler (Familien fra Bryggen) på forskellige festivaller som Langeland, Nibe, Køge Festuge m.m.
Anders har også optrådt i X-faktors live shows, hvor han fik kæmpe ros og anerkendelse af Sanne Salomonsen. Anders er også med på et hav af udgivelser, både med up-and-coming så vel som etablerede artister. I Rønne spiller Anders Brandt eget materiale og er desuden back up guitarist for den uforlignelige ven og sangerinde “Mariah”
Anders har udgivet sin Ep “Circus mind” som er helt klart værd at tjekke ud på alle de vanlige streamingtjenester og sommeren er i øvrigt gået med at spille dette materiale flittigt, så glæd jer til en oplagt troubadour.