THE P.A.S.S.

(Står for Patrick Aero Sportsguitar Show, men ingen husker længere hvorfor)

Hvis du spørger kunder gennem 20 år, hvad de synes om os, håber vi de siger, at de husker os for en medlevende performance, skudsikker levering og for to forvoksede drengerøves helt igennem charmerende tilgang til musik og underholdning. Vi mener selv, at det skyldes vores livslange musikalske bekendtskab, alt for mange timer i bandbilen på vej til og fra jobs, og egentlig bare to glade drenges lyst til musikken og til altid lige at gøre det lidt bedre. Vi spiller af lyst, og for at give vores kunder præcis det krydderi på deres aften, som de drømmer om og vil huske tilbage på.

Vores repertoire spænder over det meste fra de sidste 70 år. Fra klassikere som “Johnny B. Goode”, ”Proud Mary” og ”Blue Suede Shoes”, til notoriske 80’er ikoner som fx Chris Rea, RayDeeOh og Danseorkesteret samt 90’er-navne som Bryan Adams og Oasis. Vi har også? masser af danske klassikere som fx Kim Larsen/Gasolin, Lars Lilholt og Poul Krebs og nyere toner fra Medina, Rasmus Seebach og Burhan G. Vi får tit skulderklap for at få gæster i alle aldre ud på dansegulvet, og det betyder meget for os, at alle gæster føler, at bandet har spillet noget, de kan lide. Derfor spiller vi heller aldrig med fast sætliste, men lytter os ind på, hvad I egentlig gerne vil høre og spiller det, hvis vi kan. Det resulterer indimellem i, at vi får gæstesangere blandt publikum bag mikrofonen, og det synes vi er super hyggeligt!

Med The PASS er der lagt i kakkelovnen til en fest, der nok skal få alle blandt publikum til at danse på bordene. Om det er bryllup, svendegilde, firmafest, rund eller halvrund fødselsdag eller noget helt andet – vi har sandsynligvis prøvet det før og gør det med glæde igen!

The PASS kan bookes som både duo og fuldt band.

Vi er:
(Duo+band): Jonas Bjerring (f. 1979). Guitar, keyboards, vokal, tamburin
(Duo+band): Søren Ingemann Zinck (f. 1982). Vokal, bas, måske rap
(Band): Christian Axholm (f. 1979): Trommer
(Band): Oliver Steffensen (f. før Reformationen, tror vi): Guitar, vokal

KONTAKT OS